Fanafdelingen skriver på deres hjemmeside, at bestyrelsen er klar til at forhandle med Brøndby IF om, hvad en værdiaftale kan indeholde. Det sker efter stormødet for en uge siden.
Brøndby er blevet en del af Global Football Holdings store klubportefølje, efter den amerikanske investeringsfond sidste år købte sig ind i klubben.
Det nye ejerskab har delt vandene i Brøndbys fankreds, og i de seneste måneder har fansene forsøgt at blive enige for rammerne for en såkaldt værdiaftale med GFH.
En værdiaftale, som skal udgøre platformen for dialogen og samarbejdet mellem ejerskabet og fans.
Søndag – for en uge siden – afholdt fansene et stormøde i Brøndby Hallen, hvor cirka 500 Brøndbyfans var deltagende for at dele synspunkter og lytte til medfans.
Som følge er stormødet føler Fanafdelingen sig nu klar til at påbegynde forhandlingen med Brøndby IF om en værdiaftale, skriver de på deres hjemmeside.
– Det var et spændende møde for alle i bestyrelsen, og det gav et godt indblik i forskellige synpunkter omkring, hvad der er vigtig i en evt. aftale, skriver de og tilføjer:
– Vi er nu derfor også i den del af vores proces med en aftale, at vi i bestyrelsen skal til at forhandle med klubben om, hvad en aftale kan indeholde.
Ifølge Fanafdelingen kommer der til at være en række møder med BIF A/S bestyrelse, hvor der skal findes frem til en aftale.
Det forventes, at Fanafdelingen holder en generalforsamling den 9. marts 2023, hvor de vil fortælle mere om, hvor langt de er i processen om en værdiaftale.
'Sammen Om Vor Klub' har også valgt at indstille al tribuneaktivitet, indtil en værdiaftale er blevet underskrevet mellem ejerne og fansene 💛💙
— broendbyforfan.dk (@broendbyforfan) January 30, 2023
Læs mere her ⬇️https://t.co/FNlkTPV3ym pic.twitter.com/SY4ZX73pV6
Seneste nyt
