AZ Alkmaar ser ingen fremtid med Mayckel Lahdo, som i foråret var på lån i Brøndby.
Mayckel Lahdo skiftede i vinterens transfervindue til Brøndby på en lejeaftale for resten af sæsonen, og det blev en blandet landhandel for den svenske kantspiller.
I perioder viste han sit tårnhøje niveau, men under Steve Coopers ledelse havde han alligevel svært ved at bide sig fast blandt de startende 11.
Læs også: Brøndby bekræfter: Undersøger muligheden for at beholde Lahdo
Selvom Brøndby sagde farvel til ham efter sæsonen og sendte ham retur til AZ Alkmaar, var der en dialog mellem parterne om et permanent skifte.
Dog ønskede Brøndby ikke at aktivere den købsmulighed, der var i lejekontrakten. Den lød på mere end 15 millioner kroner, og det fandt Julius Ohnesorge og co. for dyrt.
Men nu er der måske mulighed for at forhandle en spotpris hjem.
I hvert fald erfarer Noordhollands Dagblad, at Mayckel Lahdo er på affyringsrampen i AZ Alkmaar og vil blive solgt i indeværende transfervindue.
Angiveligt har han fået klar besked fra teknisk direktør, Niels van Duinen: “Find en ny klub”.
Det samme gælder i øvrigt Lequincio Zeefuik, Maxim Dekker, Ibrahim Sadiq og Zico Buurmeester. Alle fem har fået at vide, at de ikke har nogen fremtid i AZ Alkmaar.
Mayckel Lahdos kontrakt løber frem til sommeren 2027.
Læs også: Lahdo fik hård exit-besked af Brøndby: Ville meget gerne være blevet
Læs også: Kovending: Nu overvejer Brøndby Lahdo-køb – Her er prisen












