1964

FCK-fans angreb Alpha

sydsiden

Ekstra Bladet beretter, at det var fans fra FC København, der stod bag mandagens angreb på Brøndby-fanfraktionen, Alpha. Politiet fortæller, at man stadig efterforsker sagen.

10 medlemmer af Alpha sad mandag aften i deres klubhus på Kornmarksvej, da 30-40 personer gik til angreb med blandt andet kasteskyts og våben.

Ekstra Bladet løfter nu sløret for, at det er FC København-fans, der overfaldt Alpha i klubhuset i Brøndby.

Avisen skriver, at voldsmændene har sin daglige gang omkring FC Københavns stemningstribune Sektion 12 .

Vestegns Politi vil dog ikke bekræfte Ekstra Bladets oplysninger om, at det var FC København-fans, der stod bag angrebet.

– Vi har ingen kommentarer til, hvem der stod bag angrebet, da sagen fortsat er under efterforskning.

I FC København er man bekendt med episoden, men heller ikke her vil man bekræfte, at det var personer med et tilhørsforhold til FC København, der stod bag overfaldet.

– Det er indlysende, at vi tager afstand fra alle former for vold, men vi ved ikke, hvem der har været involveret eller hvad der er sket, så det er vanskeligt for os at kommentere yderligere på det, lyder det fra Jes Mortensen, kommunikationschef i FC København, til Ekstra Bladet.

Københavns Politi forventer ballade i de kommende dage, eftersom FC København møder Borussia Dortmund, hvis mest hardcore fans har et tæt forhold til Alpha.

Mandag udtalte Peter Dahl fra Købehavns Vestegns Politi, at man forventer en del Borussia Dortmund-fans, som er kommet for at slås – og de kan få selskab af folk med tilknytning til Brøndby IF.

– Vi forventer, at der kommer 300-500 Dortmund-tilhængere, som ikke har det at se fodboldkampen som deres primære interesse, og så må vi se, hvor meget de bliver spædet op med Brøndby-supportere, lød det mandag fra Peter Dahl.

Læs mere om Alpha her…
1. 
Alpha-capo om Vallys-historie: ‘Han må løbe hvorhen, han vil’
2. Alpha efter boykot: Er til stede på Brøndby Stadion og klar til at protestere
3. Alpha og AaB-fans i protest mod nyt Brøndby-ejerskab
4. Alpha melder klart ud: Drømmer om 50+1-ejerskab
5. Alpha undskylder: ‘Stjal’ sæsonkortholderes faste pladser