1964

FCM-spiller trækker på smilebåndet over Brøndby-fansenes hån

Brøndby IF - Randers FC 2-2

FC Midtjyllands forsvarsspiller Stefan Gartenmann havde ingen problemer med, at Brøndbys fans lavede sjov med hans selvmål torsdag i Europa League.

SKYYYYYYD!

Sådan råbte det udsolgte udebaneafsnit på MCH Arena mod Stefan Gartenmann, når FC Midtjylland-stopperne var i boldbesiddelse i mandagskampen mod Brøndby.

Årsagen skal findes i midtjydernes Europa League-kamp mod Sporting Lissabon torsdag aften, hvor han lavede et komisk selvmål.

Læs også: Medier vilde med Håkon: ‘Han er og bliver et scoop’

Brøndbys fans kunne derfor ikke dy sig, og det har Stefan Gartenmann det helt fint med.

– Jeg tror aldrig, at vi har trådt hinanden over tæerne, og de vil jo gerne have, at deres hold vinder, så hvis det er den måde, de føler, at man gør det på, så skal de bare klø på, siger han ifølge B.T.

FC Midtjylland-spilleren havde det siddende i baghovedet i starten af kampen, men jo længere han kom ind i opgøret, jo mindre bemærkede han det.

– Jeg tænkte da over det, første gang de gjorde det, og jeg havde bolden, men når de gør de 13., 14., 15., 16. gang, så går det lidt i sig selv.

Læs også: Agger: Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg blive Brøndby-træner

Stefan Gartenmann forstår sagtens Brøndbys fans, for som ung knægt fra Roskilde har han selv været på Brøndby Stadion og kender mekanismerne.

– Jeg har været på Brøndby Stadion nogle gange, og det er dem, man overvejende holder med på Sjælland, men når er Superliga-spiller, bliver den slags lagt lidt til side, så der er ikke andre i Danmark, jeg holder med end Midtjylland.

Brøndby vandt mandagens kamp mod FC Midtjylland med 1-0, og dermed kravler de op på en 5. plads, mens midtjyderne hænger på i top 6-ræset via deres 6. plads.

Læs også: Nicolai Vallys: F*cking fedt at få tre point med

Relaterede nyheder

Seneste nyt