1964

Gammelby om kontraktophævelse: Nå, nej det ved jeg ikke noget om

Brøndby IF - FC København 1-1

Brøndbys højreback Jens Martin Gammelby fortæller, at han ikke ved noget om, at hans kontrakt er på vej til at blive ophævet.

Midtjyllands Avis meddelte tidligere på aftenen, at Brøndby ophæver kontrakten med Jens Martin Gammelby et halvt år før tid.

Tipsbladet har været i diaolog med Jens Martin Gammelby, som giver udtryk for, at han ikke ved noget om det.

– Nå, nej det ved jeg ikke noget om, siger han til mediet, da han bliver spurgt til, hvorvidt rygtet om hans exit passer.

Midtjyllands Avis skrev også i artiklen, at han skal træne med i Silkeborg IF onsdag, og også det blev højrebacken spurgt ind til.

– Er planen, at jeg skal træne med i Silkeborg i morgen? Det lyder som en god træning så.

Jens Martin Gammelby fortæller videre, at han endnu ikke ved, hvad fremtiden skal bringe, og at der kan ske alt muligt.

B.T.’s transferjournalist Farzam Abolhosseini afviser på sin Twitter-profil, at Jens Martin Gammelbys kontrakt er blevet ophævet.

Han erkender dog, at det er på tale.