1964

Grashoppers trak sig: Andersson får 15 millioner kroner årligt i FC Köln

Den schweiziske klub Grashoppers viste seriøse interesse i Sebastian Anderssons underskrift, men de meddelte FC Köln, at det blev et pænt nej tak, da de hørte økonomien i aftalen.

Brøndby IF er angiveligt tæt på at købe Sebastian Andersson i FC Köln, hvilket TV3 Sport breakede onsdag formiddag.

Ifølge Ekstra Bladet betaler de blå/gule i omegnen af ti millioner kroner for angriberen, der for blot to sæsoner siden blev handlet i en 50 millioner kroners transfer fra Union Berlin til netop FC Köln.

Denne sommer har det dog stået klart for den rutinerede svensker, at han skulle finde nye græsgange, og han blev sat kraftigt i forbindelse med Grashoppers fra Schweiz.

Læs også: Sagde nej til Pavlovic: Nu henter de ham alligevel

Klubben undersøgte muligheden for at lande ham, men de trak sig, fordi økonomien angiveligt løb helt af sporet, rapporterer Bild.

Lønnen skulle have været den helt store problematik. Sebastian Andersson scorer nemlig 15 millioner kroner årligt i sin nuværende aftale med FC Köln.

Det vides ikke, hvor meget han kommer til at tjene i Brøndby IF, men han må med sikkerhed sluge en gevaldig lønnedgang for at gennemføre skiftet.

Klubbens højest lønnede spillere er Josip Radosevic og Andreas Maxsø, som angiveligt tjener i omegnen af 3,3 millioner kroner årligt.

Læs også: Dansk avis: Brøndby IF kan miste stor profil – Bud på vej

Læs også: Transferkup i Superligaen: ‘Brøndby har virkelig sovet i timen’