Michael Gregoritsch ser ud til at fortsætte karrieren i Schweiz.
Det blev til få måneder for Michael Gregoritsch i Brøndby, hvis rygterne taler sandt.
Den østrigske landsholdsangriber er blevet slået af som klubbens førstevalg, og derfor har han afsøgt sine muligheder forud for vinterens transfervindue.
Læs også: Lyn-exit: Gregoritsch nærmer sig skifte væk fra Brøndby – I dialog med topklub
Nu er der ved at være hul igennem for den 31-årige angriber.
Sky Sports’ reporter Florian Plettenberg erfarer, at FC Basel er kommet et skridt nærmere en aftale med Brøndby om den østrigske Brøndby-spids.
Der er tale om en lejeaftale.
Det har tidligere været fremme, at der også vil være en købsoption, så den schweiziske storklub kan købe ham fri for et aftalt beløb til sommer.
Sky Sports skriver videre, at FC Basel er optimistiske i forhold til at nå en aftale med Benjamin Schmedes og co. i den nærmeste fremtid.
Michael Gregoritsch er ivrig efter at få spilletid, da han skal gøre sig attraktiv for landstræner Ralf Rangnick forud for sommerens VM-slutrunde, og derfor ønsker han at komme væk fra Brøndby.
Han blev hentet i sommer for lidt over 10 millioner kroner efter mange år i Bundesligaen.
I sin første tid i Brøndby var han fast mand, men efter tilgangen af Steve Cooper er der blevet givet massiv tillid til 17-årige Jacob Ambæk, som har skubbet østrigeren væk fra start 11’eren.
Læs også: Bekymret for Gregoritsch: “Bestemt ikke tilfredsstillende”















