1964

Greve før FCN: Det bliver en sindssygt spændende kamp

Ob - Brøndby IF 1-1

Mathias Greve forventer en tæt og spændende kamp mod FC Nordsjælland i Superliga-grundspillets sidste kamp.

Brøndby IF står foran en uhyre vigtig kamp søndag eftermiddag, når Jesper Sørensens tropper lægger vejen forbi Right to Dream Park.

De blå/gule skal sikre deres plads i Mesterskabsspillet på udebane mod topholdet, FC Nordsjælland, der inden opgøret er nummer 1 i Superligaen.

Læs også: FCN klar til at bortvise fans, der udviser Brøndby-tilhørsforhold

Brøndbys midtbanespiller Mathias Greve ser frem til opgøret mod Farum-klubben.

– Det bliver en sindssygt spændende kamp, fordi det er så tæt, og vi er i et kapløb om top 6 med fire-fem andre hold, siger Mathias Greve til Brøndby TV.

Brøndby kommer fra en sejr over Silkeborg IF, som praktiserer en spillestil, som på mange måder kan sammenlignes med FC Nordsjælland.

Læs også: Stadig ingen enighed mellem Fanafdelingen og Brøndby IF om værdiaftale

Derfor forventer 28-årige Mathias Greve også, at det kan blive den samme type kamp.

– Jeg forventer, at det bliver en kamp lidt ligesom Silkeborg, hvor det bliver en kamp om at have bolden, udtaler han og tilføjer:

– Dem, der dominerer kampen på bolden kan også være dem, der kommer sejrrigt ud af opgøret.

Brøndby er sikret en plads i Mesterskabsspillet med en sejr, mens et uafgjort resultat formentlig også vil være nok for Greve og co.

Læs også: Kasper Hjulmand var tæt på at udtage Vallys til landsholdet

Relaterede nyheder

Seneste nyt