Carsten V. Jensen har en forkærlighed for spillere, der er handlet i de nordiske ligaer – eller spillere, der har et nordisk pas. broendbyforfan.dk kigger på fodbolddirektørens mange handler.
Brøndby har igennem de seneste år hentet et stort antal spillere med enten svensk- eller norsk pas – og/eller fra de nordiske ligaer.
Og det er ikke tilfældigt.
Klubbens fodbolddirektør Carsten V. Jensen er nemlig meget varm på det nordiske marked, men det har ikke været nogen guldgrube for Brøndby.
Læs også: Spredt for alle vinde: Her er Niels Frederiksens guldhold anno 2021 i dag
broendbyforfan.dk har kigget på alle Carsten V. Jensens handler, der har et nordisk præg og lavet en lille vurdering nederst.
Johan Larsson, hentet på en fri transfer i Guingamp i sommeren 2019
Det var en lidt atypisk handel, da Brøndby hentede deres tidligere anfører hjem, efter han var havnet helt ude i kulden i Guingamp, som han var skiftet til et halvt år tidligere.
Det var lidt af en no-brainer at hente ham hjem, men det var ikke en udpræget Carsten V. Jensen-handel, og han valgte også at lade svenskeren kontrakt løbe ud et halvt år senere.
Sigurd Rosted, hentet i KAA Genk for to millioner kroner i sommeren 2019
Det skulle vise sig at være lidt af et kup at hente den norske midtstopper, Sigurd Rosted, i den belgiske klub, KAA Gent.
Der blev betalt en beskeden transfersum, men man placerede ham til gengæld højt i lønhierakiet og udstyrede ham med en fireårig kontrakt.
Sigurd Rosted var til tider en nøglespiller for Brøndby, og han endte med at blive solgt i januar 2023 for omkring 3,5 millioner kroner til canadiske Toronto FC.
Oskar Fallenius, hentet i Brommapojkarna for omkring 750.000 kroner i januar 2021
Der var store forventninger til den unge angriber, som dog aldrig viste sig at have niveauet til Brøndby.
Der er potentiale i knægten, men det var et fejlskud på fodboldbanen.
På bundlinjen endte det dog uden de store anmærkninger, da man i januar 2023 solgte ham til Djurgården for omkring 500.000 kroner mere, end man selv gav.
Læs også: Medie afslører: Brøndby har allerede fået over 100 millioner kroner for Jesper Lindstrøm
Rasmus Wikstrøm, hentet i IFK Göteborg for omkring 800.000 kroner i i sommeren 2021
Den svenske stopper synes stadig langt fra at kunne få en rolle på Brøndby-holdet, og han har også fået sit ophold på den københavnske Vestegn ødelagt af skader.
Han er i dag udlejet til SønderjyskE, hvor han spiller kontinuerligt.
Henrik Heggheim, hentet i Viking FK for omkring 9 millioner kroner i sommeren 2021
Den norske midtstopper har et enormt potentiale, men han har haft nogle mærkværdige perioder, hvor han har været helt ude af holdet.
Det lader til, at han ikke kan forløses i Brøndby, men det er stadig muligt at forme den unge stopper, der dog er langt fra startopstillingen i øjeblikket.
Carl Björk, hentet i Norrköping for omkring 3,5 millioner kroner i januar 2022
Angriberen blev hentet som afløser for magiske Mikael Uhre, som blev solgt til Philadelphia Union for 22 millioner kroner.
Den 23-årige angriber har vist sig for svag til Brøndby, og han er meget langt fra holdkortet.
Han har endnu ikke fået spilletid under Jesper Sørensen, mens han heller ikke var blandt Niels Frederiksens foretrukne angribere.
Joe Bell, hentet i Viking FK for omkring 10 millioner kroner i januar 2022
Midtbanemanden har hverken norsk eller svensk pas, men han er handlet i Eliteserien for et stort millionbeløb.
Starten var svær for Joe Bell, der blev bænket til fordel for Josip Radosevic, men under Jesper Sørensen er han ved at bide sig fast i startopstillingen.
Sebastian Sebulonsen, hentet i Viking FK for 12 millioner kroner i sommeren 2022
Højrebacken blev hentet dyrt ind som afløser for Andreas Bruus, men springet til Brøndby har vist sig meget stort for ham.
Både Niels Frederiksen og Jesper Sørensen har valgt at bænke ham for at satse på Daniel Wass på højrebacken.
Han har øjensynligt nogle kvaliteter, men der er for mange udsving til, at han kan blive fast mand på Vestegnen.
Håkon Evjen, hentet i AZ Alkmaar for omkring 13 millioner kroner i januar 2023
Den 22-årige nordmand har blot spillet lidt over en måned i Brøndby, og selvom det er early days, ligner han et scoop.
De vævre driblinger, det skarpe overblik og den store bevægelighed gør ham til en mulig jackpot for Carsten V. Jensen.
Læs også: Vallys eller Vallis? ‘Jeg ved ikke, om det er skandaløst. Det er mere bare sjovt’
Sådan er den endelige vurdering
Der har været for mange leverpostejhandler. Det må være den endelige og måske også lidt nemme konklusion.
Johan Larsson endte med at være en lidt ligegyldig handel, mens Rasmus Wikstrøm endnu er for tidlig at vurdere.
Oskar Fallenius floppede. Carl Björk flopper. Og Sebastian Sebulonsen ligner også en mand, der har det meget svært.
Henrik Heggheim er i store problemer i Brøndby, og det er svært at se ham blive en succes på nuværende tidspunkt.
Joe Bell kan blive top. Sigurd Rosted var top. Og Håkon Evjen bliver top.
Samlet beløb brugt på nordiske handler: 51.000.000 kroner fordelt på ni spillere.
Læs også: Brøndby havde 15-årigt dansk stortalent i kikkerten
Relaterede nyheder

Hedlund sagde nej til sin tidligere klub og andre svenske bejlere inden ny BIF-kontrakt
