1964

Her er TV3 Sport-eksperters bud på en ny Brøndby-træner

Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF), Jes Thorup, cheftræner [P633] (FC København)

TV3 Sport-eksperterne Kenneth Emil Petersen og Ken Ilsø har listet seks trænere op, som de mener kan ende i det trænersæde, som er blevet ledigt i Brøndby efter afskeden med Niels Frederiksen.

Niels Frederiksen er fortid i Brøndby, efter cheftræneren og klubben mandag blev enige om at gå hver til sit efter et skuffende 2022 med et pointsnit på 1,22.

Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen forklarede i forbindelse med Niels Frederiksens afsked, at han ikke har sonderet markedet for hans afløser.

Men gode råd er der masser af, hvis man spørger medier og journalister, som i dagene efter Niels Frederiksens exit har kastet det ene trænernavn i puljen efter det andet.

TV3 Sport-eksperterne Ken Ilsø og Kenneth Emil Petersen har også hver listet tre emner op – og her dukker et par navne op, der har en fortid som spiller i Brøndby.

Kenneth Emil Petersen peger på HB Køges Daniel Agger, Viborg FF’s Jacob Friis og Silkeborg IF’s Kent Nielsen.

Om førstnævnte siger TV3 Sport-eksperten:

– Jeg er sikker på, at det her nogle i Brøndbys mest liderlige drøm. Jeg er slet ikke tvivl om, at han er på en seddel, når Brøndby kigger på cheftrænere, siger KEP i Offside.

Ken Ilsø peger på den danske landsholdsassistenttræner Morten Wieghorst, Bodø Glimts Kjetil Knutsen samt BK Häckens mestertræner, Per-Mathias Høgmo.

Om Morten Wieghorst siger Ken Ilsø:

– Jeg er klar over, at hans seneste optrædener som cheftræner i Superligaen både hos AGF og AaB ikke gik særlig godt. Men han har også ændret sig. Han er inde omkring landsholdet, og jeg er helt sikker på, at han kunne være en fremragende træner, der kommer med Brøndby-DNA.

Læs øvrige eksperter og journalisters bud på den kommende Brøndby-træner her.