1964

Hermansen slår fast: Planen er Brøndby IF

Brøndby IF - Agf 1-0

Mads Hermansen arbejder ikke hen mod et skifte denne sommer. Det fortæller den unge keeper i kølvandet på interesse fra Bournemouth.

Mads Hermansen har gjort kometkarriere, siden han brød igennem på Brøndbys førstehold i sidste sæson, hvilket var hans første sæson på seniorspiller.

Læs også: KEP til Brøndby: ‘Køb ham – Det er et godt match’

Den 22-årige keeper har uge efter uge leveret stor kvalitet mellem stængerne, og det har fået udenlandske klubber til at få øjnene op for ham.

Ifølge bold.dk viser Bournemouth interesse i Brøndby-keeperens underskrift, og de har angiveligt scoutet ham ved flere lejligheder.

Mediet har også snakket med Mads Hermansen om fremtiden, og Brøndby-profilen slår fast, at han planlægger at blive.

– Absolut, siger han til bold.dk, da han bliver spurgt om, hvorvidt han forestiller sig at blive i Brøndby IF.

Læs også: Journalist: Wass og Brøndby IF har forhandlet personlige detaljer på plads

Derefter bliver han spurgt om, hvorvidt han er sikker på, at han bliver. Og Mads Hermansen kan mange ting, men han kan ikke spå om fremtiden.

– Der er aldrig noget, der er sikkert i fodbold, men det er min plan, fastslår Hermansen.

Bournemouth arbejder hårdt på at hente en ny keeper, og klubben har haft Jonas Lössl med på en træningslejr i Syden for nyligt.

Mads Hermansen har spillet 41 kampe for Brøndby i alle turneringen. Han har en lang kontrakt frem til sommeren 2025.

Læs også: Tidligere Superliga-profil flirter med Brøndby IF