1964

Hermansen: Vi må ikke lukke tre mål ind på hjemmebane

broendby-if-2048x1366

Mads Hermansen var tydeligt slukøret efter Brøndby IF’s pointdeling mod Lyngby BK søndag eftermiddag. Det må ikke ske, at vi lukker tre mål ind, lyder det fra keeperen.

Brøndby IF lider i øjeblikket, og søndag blev endnu et mørkt kapitel, da de blå/gule spillede 3-3 mod sidstepladsen fra Lyngby BK på hjemmebane.

Mads Hermansen var næsten tom for ord, da han blev interviewet af Discovery+ efter opgøret, men lidt fik han da ud om endnu en skuffelse.

– Jeg ved ikke lige nu, hvad det er. Vi skal lige hjem og se tingene igennem. Men det er klart, tre mål på hjemmebane, det må ikke ske uanset hvad, siger Mads Hermansen til Discovery+.

Anis Slimane, Nicolai Vallys og Oskar Schwartau scorede alle i opgøret, men så er vi igen ved de tre indkasserede mål, som gør det svært at vinde kampe.

Og det var Mads Hermansen ikke sen til at erkende.

– Det er klart, at det er svært at vinde kampe, når man lukker tre mål ind, siger den unge keeper.

Brøndby IF’s næste kamp er på udebane mod Randers FC, der er aktuel nummer ét i Superligaen inden mandagens topkamp mod FC Nordsjælland.

Redaktionen anbefaler…
1. Efter snak om salg: Alpha har fået løfte fra Jan Bech Andersen
2. Mulig kæmpestraf: Brøndby kan risikere at miste udebanefans resten af sæsonen
3. Se drømmemålet: Lindstrøm sender folk på røven – og snyder Rønnow
4. Frankfurt kræver mindst 225 mio. kr. for Lindstrøm
5. Brutalt: Brøndby-fan fik kraniebrud og brækkede armen på Sydsiden efter uenighed om Vallys-behandling