1964

Hvem bliver Brøndbys næste træner? Her er eksperternes bud

Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Niels Frederiksen er blevet fyret i Brøndby, og derfor skal Carsten V. Jensen i løbet af vinteren udpege en ny cheftræner. Eksperter og medier giver deres bud på, hvem der bliver udpeget til at overtage den varme stol på Vestegnen.

Carsten V. Jensen gjorde det uundgåelige, da han trykkede på fyringsknappen tidligere på dagen, efter man havde tabt med 0-2 på hjemmebane til Viborg FF.

Niels Frederiksen blev ofret for de svigtende resultater, der har efterladt klubben på en meget skuffende 10. plads. Og dermed sluttede knap tre og et halvt år i spidsen for Brøndby.

Carsten V. Jensen offentliggjorde kort efter fyringen af Niels Frederiksen, at han ikke har sonderet terrænet for hans afløser, men gisningerne er allerede i gang.

Både fodboldeksperter og medier har pustet brænde til trænerbålet ved at kaste flere navne i puljen til jobbet på den københavnske Vestegn.

Ekstra Bladet skriver i en længere analyse af situationen i Brøndby, at Daniel Agger fra HB Køge vil være det logiske valg, men de peger på, at den manglende erfaring kan gøre det til et for stort sats.

Avisen nævner Viborg FF’s Jacob Friis som det frække bud, hvor den jyske cheftræners spillestil bliver nævnt som noget, Brøndby hungrer efter.

Og så er der den uventede kandidat i den tidligere U/19-træner for Brøndby i form af Per Frandsen, der har skabt store resultater med Hvidovre for meget små midler.

Fodboldekspert hos Discovery+, Thomas Gravesen, peger også i retning af en træner med fortid i Brøndby – nemlig den tidligere assistenttræner og nuværende U/21-landstræner, Jesper Sørensen.

Jesper Sørensen er U21-landstræner og har været i Brøndby. Det er bare det første bud. Jeg synes, at U21-landsholdet har spillet godt, så Jesper Sørensen kunne være et bud, men når det er sagt, så ved vi slet ikke, hvad den nye ejerkreds går efter. Skal det være et internationalt navn?, siger ‘Graver’ ifølge Ekstra Bladet.

Thomas Gravesens kollega hos Discovery+, Mikkel Bischoff, tror, at den nye ejerkreds Global Football Holdings kommer til at trække på deres enorme netværk og henter en udenlandsk træner.

– Jeg er ret sikker på, at det kan blive en, vi ikke kender i forvejen. Jeg tænker, at de finder en i det netværk, de nye ejere har, og så går jeg ud fra, at det højest sandsynligt bliver et navn, vi ikke kender i forvejen, siger han om Brøndbys trænerjagt.

TV2’s fodboldekspert Mads Junker ville ikke blive overrasket, hvis det bliver en skandinavisk træner, der ender i Brøndby – og her er der to oplagte kandidater ifølge ham:

– Der er mange, der allerede kalder på Kjetil Knutsen fra Bodø/Glimt, som er den skandinaviske mest spændende træner derude. Så er der David Nielsen, der er det største danske navn, der går ledig. Jeg ved ikke, om hans profil passer til Brøndby. Det er svært at gætte på, hvem der er i spil til jobbet, fordi det afhænger meget af, hvad de nye ejere vil og har at sige, siger han til tv2.dk.

Niels Frederiksens Brøndby-karriere toppede i 2021, da han hjemførte klubbens første mesterskab i 16 år. Han havde oprindeligt kontraktudløb efter indeværende sæson.

Redaktionen anbefaler…
1. 
Trabzonspor og Stryger skal sænke de økonomiske krav for BIF-skifte
2. Journalist: Brøndby jagter to store profiler
3. 
Brøndby-fans åbner sag mod politiet
4. Afsløring: Tyske klubber sværmer om Mads Hermansen
5. 
Medie: Bell bliver i Brøndby