1964

– Hvis Helenius havde spillet for os, havde han scoret otte mål i dag

Brøndby IF - Agf 1-0

Brøndbys cheftræner Niels Frederiksen kalder det surrealistisk, at man ikke kom på måltavlen søndag aften mod Silkeborg IF. Han mener samtidig, at Nicklas Helenius havde scoret otte mål, hvis han havde haft en gul trøje på i dag.

Brøndby IF led søndag aften sæsonens anden nederlag, da man i tredje runde tabte med 0-2 til Silkeborg, hvis mål blev sat ind af Nicklas Helenius og Tobias Salquist.

Læs også: Transferkup i Superligaen: ‘Brøndby har virkelig sovet i timen’

De blå/gule havde dog også muligheden for at komme på måltavlen adskillige gange, men klubbens offensivspillere leverede den ene store afbrænder efter den anden.

Det ville have hjulpet gevaldigt på målscoringen, hvis Silkeborgs topscorer Nicklas Helenius havde haft en gul trøje på i dag, mener Brøndbys cheftræner, Niels Frederiksen.

– Altså, hvis Helenius havde spillet for os, så havde han scoret otte mål i dag, det var virkelig virkelig godt sparket ind, siger han om Silkeborg-angriberens første scoring, hvor han knastørt kylede kuglen i kassen.

 Læs også: Derfor trækker Wass-transfer ud

– Det er verdensklasse sparket ind. Det må vi rose ham for, det var en flot aktion, udtaler Niels Frederiksen i ‘Onside’ efter opgøret på Jysk Park.

Niels Frederiksen ærgrer sig over de mange brændte Brøndby-chancer, og han går så langt som at kalde det surrealistisk, at man ikke fik omsat de mange chancer til et mål. 

– Det er surrealistisk, at vi ikke scorer på de muligheder, vi har. Jeg tænkte, at det kan ikke blive ved. Nu må vi da snart score…

Brøndbys cheftræner Niels Frederiksen blev også forholdt sin fremtid søndag aften, og her var han anderledes seriøs, for det er ikke givet, at han vil blive i klubben. Læs mere her…

Læs også: Tidligere Superliga-profil flirter med Brøndby IF