1964

Idéforladte Brøndby IF smider nye point: Top 6 i stor fare

Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Brøndby IF var spillet ned under græstæppet på Energi Viborg Arena i perioder, men fik sluttet bedre af i søndagens Superliga-kamp, som sluttede 0-0.

Brøndby IF har et pointmæssigt efterslæb i Superligaen, efter man fik en miserabel sæsonstart, hvor det ikke lykkedes Niels Frederiksen og co. at sætte mange sejre sammen.

Siden indkøbene af Nicolai Vallys og Ohi Omoijuanfo har der været lyspunkter i Brøndby IF’s spil, men det helt store topniveau har de blå/gule endnu til gode at ramme.

Det skete heller ikke søndag eftermiddag, hvor Brøndby IF gæstede Viborg FF på Energi Viborg Arena i det midtjyske.

De grønblusede var overlegne i mange facetter af spillet, og de havde i løbet af opgøret store muligheder for at passere tilbagevendte Mads Hermansen – uden det dog lykkes dem.

Brøndby IF manglede idéer og en klar plan, hvilket tydeligt kom til syne på midten af banen og i offensiven, hvor de ikke kunne spille sig igennem et velorganiseret Viborg FF-mandskab.

Mod slutningen af kampen var det dog Brøndby IF, der havde det fysiske overtag og havde bolden ved fødderne, men Viborg FF havde ingen problemer med at afværge det lille vindstød fra Vestegnen.

Derfor sluttede opgøret uden en vinder. 

Brøndby IF har tre point op til top 6, men der er hård kamp om pladserne, da de normale topklubber, FC Midtjylland og FC København, også befinder sig i den nederste halvdel og derfor også jagter en placering blandt de seks bedste.

Top 6 netop nu:
6. AC Horsens, 14 point
5.
AGF, 16 point
4.
Silkeborg IF, 16 point
3.
Viborg FF, 19 point
2.
FC Nordsjælland, 20 point
1.
Randers FC, 22 point