1964

Ingen løn i fire måneder: Jens Stryger åbner døren for Brøndby

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Jan Bech Andersen, bestyrelsesformand [P3164](Brøndby IF)

Jens Stryger Larsen vil ikke afvise, at Brøndby IF kunne være et fremtidig skifte for ham. Danskeren fortæller samtidig, at han står uden løn på snart fjerde måned.

Jens Stryger Larsen blev i vinter meldt som en mulig forstærkning til Brøndby, som angiveligt lå i forhandlingerne med ham.

Læs også: Retov har en cheftræner i maven: Men det haster ikke

Det viser sig nu, at den danske landsholdsspiller var i dialog med de blå/gule om en aftale.

– Ja, der var mange forskellige snakke i vintertransfervinduet, siger han kryptisk ifølge bold.dk fra den danske landsholdslejr.

Jens Stryger Larsen siger videre, at tiden må vise, hvad der sker, men han bekræfter, at han har en kærlighed til Brøndby.

– Jeg har selvfølgelig en historie med Brøndby og en kærlighed til Brøndby. Det er der ingen tvivl om. 

Læs også: Christian Nørgaard sår tvivl om Brøndby-fremtid: Muligt at slutte karrieren i Brentford

Den danske forsvarsspiller har i øjeblikket to år tilbage af sin aftale i Trabzonspor, og det går ikke just smertefrit i den tyrkiske klub.

Klubben er uden cheftræner og præsident, mens landet er i undtagelsestilstand efter det jordskælv, der ramte landet for et par måneder siden.

Det betyder også, at der ikke er tikket en eneste krone ind på danskerens konto i snart fire måneder, bekræfter han til Ekstra Bladet.

– Nej, jeg har ikke fået løn endnu. Til april er det fire måneder, siger Jens Stryger Larsen.

Landsholdsspilleren forstår situationen i klubben, men han kommer ikke til at have evig tålmodighed, slår han fast.

– Jeg regner med, at der kommer en afklaring på det hele, men jeg har selvfølgelig ikke uendelig tålmodighed. Jeg har en aftale, og en aftale skal overholdes.

32-årige Jens Stryger Larsen fik sin fodboldopdragelse i Brøndby IF, og han forlod klubben i 2013 til fordel for FC Nordsjælland.

Efterfølgende har danskeren haft en flot udenlandskarriere, der har bragt ham forbi østrigske Austria Wien, italienske Udinese og nu altså tyrkiske Trabzonspor.

Læs også: Afsløring: Brøndby IF snuppede ung angriber for snuden af Superliga-klub

Relaterede nyheder

Seneste nyt