1964

Interessant for mange Superliga-klubber – Men pilen peger mod udlandet for Niels Frederiksen

Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF), Jes Thorup, cheftræner [P633] (FC København)

Niels Frederiksen vil være aktuel for mange Superliga-klubber, mener journalist Gisle Thorsen, men fodboldekspert Rasmus Monnerup hævder, at den fyrede Brøndby-træner først og fremmest vil kigge på sine muligheder udenlands.

Niels Frederiksen blev mandag eftermiddag fyret som cheftræner for Brøndby efter et skuffende efterår, der har efterladt klubben på en 10. plads i Superligaen og med et tidligt og pinligt pokalexit til Aarhus Fremad.

Den nu fyrede cheftræner får dog et eftermæle som få i Brøndby, for han var manden, der førte mesterskabet hjem til Vestegnen, da han og Brøndby i 2021 gik til tops i Superligaen.

Derfor kommer den tidligere bankdirektør heller ikke til at mangle bejlere i Superligaen, hævder Medianos journalist, Gisle Thorsen.

– Han vil være interessant for andre Superliga-klubber. Selvfølgelig vil han det. Han har vist resultater – ikke kun i Brøndby, men også med overlevelse i Lyngby, Esbjerg i Europa og på det danske U/21-landshold, siger han i Medianos breaking-udsendelse om fyringen.

Medianos fodboldekspert Rasmus Monnerup hævder dog stålfast, at Niels Frederiksen vil søge mod udlandet for at jagte sin næste trænerkontrakt.

– Niels vil gerne til udlandet. Det er et skridt, han vil kigge på. Han har et nyligt dansk mesterskab, han kan fremvise, så der vil være job i Skandinavien, der er interessante, men også i Belgien eller måske Tjekkiet, siger han og tilføjer:

– Jeg er ret overbevist om, at det er hans 1. prioritet, og hvis det ikke lykkes, så er der Superligaen, fortæller Rasmus Monnerup, der er fodboldtræner og har kendt Niels Frederiksen fra sin tidligere trænerkarriere.

52-årige Niels Frederiksen startede sin professionelle trænerkarriere i 2009, og han har ikke haft en pause fra trænerjobbet, siden han overtog i Lyngby BK.

I 2013 gik turen til Esbjerg, inden han to år senere skrev kontrakt med Danmarks U/21-landshold, hvor han var cirka fire år. I sommeren 2019 skrev han kontrakt med Brøndby.

Måske du også synes om...