1964

Iskold CV dumper sig selv, træneren og spillerne

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen er meget utilfreds med efterårets præstationer, og han mener, at alle i den sportslige sektor har dumpet – ham selv inklusiv.

21 point i 17 kampe.

Det er facit for Brøndby i et på mange måder tungt og mørkt efterår.

Det rækker til en 10. plads i Superligaen, og det er langt fra målsætningen, som hedder en plads i top 3.

Søndag aften kulminerede det hele med et 0-2-nederlag til Viborg FF på eget græs, og Carsten V. Jensen var slukøret efter kampen,

Brøndbys fodbolddirektør lægger ikke skjul på, at hele den sportslige sektor er dumpet – med et brag.

– Der er ikke nogen i Brøndby, der er bestået. Det er hele vejen rundt. Vi kan startede med undertegnede, og så kan vi tage træneren og så spillerne. Det er en samlet præstationsenhed, siger han i et interview med Discovery+.

Om et halvt år har en afgørende del af den sportslige sektor kontraktudløb, når Niels Frederiksens kontrakt render ud.

Derfor er det logisk at tænke i en fyring af cheftræneren, men det vil Carsten V. Jensen klare internt.

– Den kommer vi ikke til at tage her. Vi har hele tiden sagt, at vi er to voksne personer og taler godt sammen. Det har vi gjort i lang tid. Vi har haft et fantastisk samarbejde jo, så selvfølgelig tager vi en snak om, hvad der skal ske i fremtiden, siger han og tilføjer:

– Det giver sig selv, for Niels har udløb til sommer. Den tager vi internt, og når der en dag er noget at melde ud, gør vi det.

Niels Frederiksen har stået i spidsen for Brøndby siden sommeren 2019 – kort efter kom Carsten V. Jensen til i den nyoprettede stilling som fodbolddirektør.

Redaktionen anbefaler…
1. 
Trabzonspor og Stryger skal sænke de økonomiske krav for BIF-skifte
2. Journalist: Brøndby jagter to store profiler
3. 
Brøndby-fans åbner sag mod politiet
4. Afsløring: Tyske klubber sværmer om Mads Hermansen
5. 
Medie: Bell bliver i Brøndby