Jesper Lindstrøm er angiveligt tændt på idéen om at skifte Napoli ud med Brøndby, beretter det italienske medie, Il Mattino.
Brøndbys våde drøm kan gå i opfyldelse.
Jesper Lindstrøms comeback i Brøndby-trøjen har længe været set som en umulig mission, men er det angiveligt en reel mulighed denne sommer.
Læs også: Brøndby flirter med Lindstrøm – Men lønnen bliver en stor udfordring
Det skriver Il Mattino.
Ifølge det italienske medie peger pilen i øjeblikket mod Danmark for Jesper Lindstrøm, der kraftigt skulle overveje muligheden for at trække i Brøndby-trøjen igen.
Jesper Lindstrøm er helt ude i kulden i Napoli, hvor han stadig har to år tilbage af sin den guldrandede kontrakt, han tegnede i 2023, da han blev solgt for over 200 millioner kroner.
Den danske offensivspiller er tilgængelig for både transfer og udlejning, og det vil formentlig være det sidste, der vil være aktuelt for Brøndby, der ikke vil kunne imødekomme Napolis prissætning.
Tipsbladet har tidligere berettet, at Brøndby følger deres tidligere stjernespillers situation nøje, og hvis muligheden byder sig, er man klar til at slå til.
Det kan nu snart ske.
Jesper Lindstrøm skulle være klar til at vende retur til Vestegnen, hvor karrieren tog fart, inden han efter mesterskabet i 2021 blev solgt til Eintracht Frankfurt.
Læs også: Lindstrøm håber på transfer – Napoli var ikke det rigtige skifte













