1964

Avis: Jan Bech Andersen vil beholde 10-15 procent af Brøndby-aktier

Brøndby IF - Ob 2-0

Jan Bech Andersen sidder i øjeblikket på 54,6 procent af aktierne i Brøndby IF, men hvis alt går efter Brøndby-ejerens hoved, sælger han stort ud, men holder på omkring 10-15 procent af sine aktier.

Det går ikke stille for sig i Brøndby IF, hvor Jan Bech Andersen er ved at sælge ud af sine aktier – angiveligt til den amerikanske forretningsmand, David Blitzer, hvilket du kan læse mere om her.

Jan Bech Andersen afgiver dog ikke alle sine 54,6 procent af aktierne i Brøndby IF, skriver Ekstra Bladet, som erfarer, at han går efter at beholde en mindre andel på mellem 10-15 procent.

Brøndby IF’s nuværende storaktionær holder ifølge avisens oplysninger på sine sidste aktier i håb og tro om, at aktiekursen vil stige, så han kan sælge de resterende aktier senere og derved sikre et samlet plus på bundlinjen.

Jan Bech Andersen har siden sit indtog i klubben i 2013 taget klubben fra gyngende- til sikker grund ved at investere i omegnen af 275 millioner kroner i de seneste ni år.

Det mulige salg har fået Brøndbys fans til at se sort, men Jan Bech Andersen slår fast med syvtommersøm, at han ikke sælger klubben til nogle, der ikke køber ind på klubbens værdier.

– Helt konkret har det betydet, at jeg blandt andet har takket nej til at indgå i dialog med visse potentielle partnere, da det har været helt tydeligt for mig, at der ikke har været en interesse for os som klub og det fællesskab, vi repræsenterer, men man udelukkende har set os som et investeringsobjekt. Og nej, det betyder på ingen måde, at man skal have blåt og gult blod i årene for at komme ind i klubben, men man skal have respekt og forståelse for vores historie og kulturen i klubben. Hvis der ikke er det, så giver det ikke mening for nogle af parterne at have en dialog, siger Brøndby IF’s nuværende storaktionær Jan Bech Andersen til klubbens hjemmeside.

Jan Bech Andersen fortæller, at han er i dialog med flere mulige investorer om et salg af sine aktier, og han gør en dyd ud af at finde den helt rette ejer til sin hjerteklub.

– Det betyder også, at de dialoger, jeg fortsat har med potentielle partnere, er med mennesker, som er fuldstændig indforstået med Brøndby IF og vores kultur, og som på den baggrund ønsker at skabe et stærkere Brøndby IF. Sammen med mig. Sammen med os. Ikke ved at kopiere andre, men ved at være tro mod vores DNA og arv. Det er vigtigt for mig, og jeg ved, det er vigtigt for jer, der også har Brøndby i blodet.

Læs også: Raser mod hooligans: Taler ud om voldsomt overfald
Læs også: Stort drama: Alpha overvejer at nedlægge sig selv
Læs også: CV: Det er frygteligt og forfærdeligt