1964

Jan Bech kritiserer dommer og AGF’er efter drama

Brøndby IF - Ob 2-0

Brøndby IF’s storaktionær Jan Bech Andersen kritiserer både dommer Mikkel Redder og AGF’s Gift Links efter søndagens kamp i Aarhus, som endte 2-2.

Der var drama for alle pengene, da Brøndby IF søndag aften led endnu et pointtab, da de kun fik uafgjort med fra udekampen mod AGF, som er en direkte konkurrent til top 6.

Undervejs i kampen var der flere tvivlsomme dommerkendelser – og to sekvenser fik afgørende betydning for, at Brøndby IF ikke fik tre point med fra opgøret.

Daniel Wass fik nemlig underkendt en scoring efter VAR-gennemsyn, mens AGF senere i kampen fik anerkendt en scoring, selvom Brøndby IF kraftigt appellerede for et frispark.

Mod slutningen kom der lidt ekstra krydder på dramatikken, da AGF’s Gift Links sendte en spytklat i retning af en liggende Mathias Kvistgaarden efter en duel.

Alt det slået sammen var mere end, hvad Brøndby IF’s storaktionær Jan Bech Andersen syntes om, og derfor gik han til tasterne efter opgøret på Ceres Park.

Se hans opslag her, hvor han kritiserer dommer Mikkel Redder for de tvivlsomme domme samt Gift Links for sin spytklat i retning af Brøndby-angriberen.

Foto: janbech8/Instagram

Pointdelingen betyder, at Brøndby IF er faldet helt ned på en 10. plads i ligaen, men top 6 er stadig inde for rækkevidde. Der er to point op til OB i et meget tæt midterfelt.

Redaktionen anbefaler…
1. 
Efter pokalydmygelse: Niels Frederiksen beholder sit job
2. CV giver spillerne skylden for pokalfadæse
3. Avis: Brøndby fyrer Masterclass-chef
4. Avis afslører grumme detaljer om overfald i Hytten
5. Efter blodigt overfald i Hytten: ‘Det kom ud af det blå’