1964

Jan Bech sender lille presbold efter Carsten V. Jensen: Vil have tidlige handler

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Jan Bech Andersen, bestyrelsesformand [P3164](Brøndby IF)

Brøndbys bestyrelsesformand Jan Bech Andersen håber, at Carsten V. Jensen kommer ud af startblokken i januars transfervindue, så den nye cheftræner Jesper Sørensen får de bedst mulige arbejdsbetingelser.

Brøndby står foran fem uhyre definerende kampe i februar og marts, hvor den nyslåede cheftræner Jesper Sørensen skal rykke klubben fra en øjeblikkelig 10. plads til en placering blandt de seks bedste i Superligaen.

Jesper Sørensen kommer til at få midlerne til at forstærke truppen til i januars transfervindue, men det bliver Carsten V. Jensen, der skal sørge for at lukke aftalerne med de forskellige emner.

Og bestyrelsesformand Jan Bech Andersen sender en lille presbold efter fodbolddirektøren.

Modsat de tidligere transfervinduer ønsker Jan Bech Andersen nemlig, at Carsten V. Jensen får lukket handlerne tidligt i transfervinduet, så Jesper Sørensen har god tid til at arbejde med det nye kuld af spillere.

– Vi skal forhåbentlig lidt hurtigere ud af startblokken end i de tidligere transfervinduer, så Jesper har noget tid til at arbejde med holdet, siger bestyrelsesformand Jan Bech Andersen ifølge Tipsbladet.

Direkte adspurgt om, hvorvidt det er et klart mål at lukke handlerne tidligere, svarer Jan Bech Andersen.

– Det er jo “CV”, der skal svare på det, men vi skal i hvert fald sørge for, at Jesper får de bedste arbejdsbetingelser så hurtigt som muligt. Det er en fælles opgave.

Brøndby er i de seneste uger blevet sat i forbindelse med Magnus Mattsson fra NEC Nijmegen, Jens Stryger Larsen fra Trabzonspor og Vito Hammershøy-Mistrati fra CFR Cluj.

Det ventes, at Brøndby kommer til at købe minimum to kvalitetsspillere, og Jan Bech Andersen har tidligere udtalt, at man vil komme til at købe spillere i Nicolai Vallys-klassen. Læs det interview her.