1964

Jens Stryger Larsen afviser at være på vej til Brøndby

Brøndby IF - Ob 2-0

Jens Stryger Larsen fortæller, at han ikke har interesse i at skifte til Brøndby. Den danske landsholdsspiller erklærer sig rigtig glad for at være i Trabzonspor.

B.T. meddelte for halvanden uge siden, at Brøndby arbejder på at hente Jens Stryger Larsen tilbage til den københavnske Vestegn i løbet af januars transfervindue.

Spekulationerne om den danske landsholdsspillers fremtid sker blot et halvt år efter, at han skiftede til Trabzonspor på en fri transfer efter flere år i Italien.

Direkte adspurgt om, hvorvidt han er interesseret i at skifte til Brøndby, svarer han følgende ifølge Tipsbladet.

– Nej, jeg er rigtig glad for at være i Trabzonspor nu og har nogle fantastiske holdkammerater. Det kan godt være, at Brøndby er interesserede, men lige nu har jeg kontrakt med Trabzonspor, siger han.

Jens Stryger Larsen har derfor umiddelbart ikke udsigt til at trække den gule trøje over hovedet til januar.

Ifølge den danske transferjournalist Søren Sorgenfri er Jens Stryger Larsen på blokken i Brøndby, men han fortæller, at det kræver en gevaldig lønnedgang for højrebacken.

Jens Stryger Larsen skrev i sommer en tre-årig aftale med den tyrkiske klub.