1964

Jesper Sørensen: Det må andre svare på

Jesper Sørensen, cheftræner [P7883] (Brøndby IF)

Jesper Sørensen ved ikke, om han føler sig presset som cheftræner for Brøndby. Det må andre svare på, lyder det fra ham.

Brøndby røg søndag eftermiddag ind i endnu et skuffende nederlag, da man på eget græs tabte med hele 0-4 til Randers FC.

Det var det tredje ud af fire nederlag i Mesterskabsspillet, og presset vil automatisk stige på cheftræner Jesper Sørensen.

Læs også: Sort eftermiddag på Brøndby Stadion: Hermansen skuffet over egne fans

Derfor blev han efter kampen spurgt, hvorvidt han allerede følte sig som en presset mand, selvom han blot har været på posten som cheftræner i Brøndby i få måneder.

– Det ved jeg ikke. Det vil jeg slet ikke gå ind i. Det må andre svare på. Men det er da klart, at klubben og jeg selv har andre ambitioner end det her, svarer han ifølge B.T. på det.

Jesper Sørensen erkender dog, at det handler om at kigge indad, og han vil starte med at kigge på sig selv.

– Vi er nødt til at acceptere, hvad vi er. Vi er nødt til at acceptere vores handlinger, og vi skal selvfølgelig alle kigge på os selv. Jeg vil starte med at se på mig selv – det nemmeste sted at kigge. Og så skal vi gøre alt for at arbejde os ud af det.

Læs også: Slagen Jesper Sørensen: Forfærdelig og uacceptabel præstation

Jesper Sørensen fik ellers en godkendt start som Brøndby-træner, da man vandt tre ud af fem kampe i Grundspillet og sikrede sig en plads i top 6.

Men i Mesterskabsspillet har Brøndby været overmatchet og tabt til Viborg FF (0-3), FC Nordsjælland (1-2) og nu altså Randers (0-4).

Næste opgør er på udebane mod FC København, der fører Superligaen.

Læs også: Brøndby-anfører i chok: Jeg skammer mig

Relaterede nyheder

Seneste nyt