1964

Jesper Sørensen: God testkamp mod et godt hold

Jesper Sørensen, assistenttræner [P7883](Brøndby IF)

Opstarten

Brøndbys cheftræner Jesper Sørensen godkender 4-1-sejren over Hvidovre i søndagens træningskamp. Der er ting, der skal arbejdes på, men ellers er han godt tilfreds med kampen.

Jesper Sørensen fik søndag eftermiddag sin uofficielle debut som Brøndby-cheftræner, da Brøndby bød 1. divisionsklubben, Hvidovre, op til dans på Bane 2 ved Brøndby Stadion.

Brøndby vandt sikkert opgøret med 4-1, og den nytiltrådte cheftræner var tilfreds med, hvad han så fra sine spillere.

– Det var en god testkamp mod et godt hold. Jeg synes, det til tider godt kunne blive en lidt hektisk kamp, men der var nogle gode ting fra vores side – vi laver nogle gode mål blandt andet, siger han til klubbens hjemmeside og tilføjer:

– Det er selvfølgelig ærgerligt, vi lukker et mål ind, men det var godt med en god start, og så er der selvfølgelig også en masse ting, vi skal have kigget på og rettet til,

Marko Divkovic scorede to gange, mens de svenske angriber Carl Björk og Simon Hedlund også kom på tavlen. Det glæder cheftræner, Jesper Sørensen.

– Marko kommer jo ind og laver to mål, Björk og Hedlund laver en enkelt. Det er spillere, der har godt af at score mål og godt af at komme til chancer, så det var rigtig godt at se dem vise sig frem på forskellige positioner, fortæller han videre.

Brøndby skal i ilden igen på fredag, når modstanderen hedder Elfsborg. Den kamp spilles kl. 14.00 – ligeledes på Bane 2.