Søndagens kamp mod Silkeborg IF var en semifinale. Om en uge venter en finale mod FC Nordsjælland, hvor Brøndby selv kan afgøre deres top 6-skæbne. Sådan skitserer cheftræner Jesper Sørensen det.
Brøndby lå skidt til i jagten på top 6 før forårssæsonen, men cheftræner Jesper Sørensen har vendt tingene på hovedet og sikret klubben mulighed for selv at afgøre det.
Søndag aften hentede de blå/gule nemlig en sejr på 2-1 over Silkeborg IF, og dermed kravlede de op på en midlertidig fjerdeplads og med mulighed for selv at afgøre deres top 6-skæbne.
Det er noget, der i den grad glæder cheftræner Jesper Sørensen.
– Vi var i semifinalen i dag, og nu er vi i finalen og kan selv afgøre, om vi skal i top 6, sagde Jesper Sørensen umiddelbart efter opgøret til Viaplay.
Læs også: Ohi: Der var god opbakning – Fansene er fantastiske
Han tilføjer:
– Vi har fået ni point i de første fire kampe. Det er mange, men vi vidste, at det ikke var nok. Vi skal have flere, og nu har vi tingene i egne hænder.
Brøndby møder topholdet fra FC Nordsjælland i sidste runde, hvor en sejr definitivt vil sikre top 6, mens et uafgjort resultat formentlig også vil være nok til at klare cuttet.
Alle Grundspillets sidste kampe afvikles søndag kl. 15.00.
Læs også: Vallys og Ohi på pletten: Brøndby er tilbage i top 6
Læs også: Frederik Alves erstatter karantæneramt Tshiembe til Silkeborg-opgør
Relaterede nyheder

Få overblikket: Sådan har Brøndby klaret det mod de øvrige top 6-hold i denne sæson
Seneste nyt
