Brøndbys cheftræner Jesper Sørensen er svært tilfreds med søndagens sejr på 1-3 over Randers.
Brøndby spillede en suveræn første halvleg søndag eftermiddag, hvilket længe var nok til at gøre det af med Randers.
Jesper Sørensens tropper var foran med tre mål ved pausen takket være lækkerier fra Håkon Evjen og især Mathias Kvistgaarden.
Læs også: Kvistgaarden i hopla: Brøndby fik revanche mod Randers
Sidstnævnte både assisterede og scorede to gange, inden luften gik lidt af ballonen for hele Brøndby-holdet i anden halvleg.
Måltavlen på Cepheus Park i Randers lyste dog 1-3 ved slutfløjt, og derfor tog Brøndby anden sejr i streg til stor begejstring for Jesper Sørensen.
– Det var rart at få fulgt op på en god præstation fra senest, fordi vi har været for svingende. Det er ikke nogen hemmelighed. Sejren giver os selvtillid, og det kommer selvfølgelig til at løfte spillerne, siger cheftræneren til klubbens hjemmeside.
Læs også: Brøndby-stopper ønsker mere spilletid
Brøndby hentede sejren i Randers blot et par uger efter, at man tabte hele 0-4 på eget græs til Rasmus Bertelsen og co.
Derfor var der da også en revanche, der skulle tages i det kronjyske.
– For 14 dage siden leverede vi noget, der minder om et lavpunkt for os, da vi tabte 0-4 på Brøndby Stadion. Så alle var opsatte på at få revanche i dag, og det fik vi med sejren.
Brøndbys næste opgør er søndag den 14. maj i Derby på hjemmebane.
Læs også: Trapzonspor vil rive Stryger Larsens kontrakt over: CV vil ikke afvise mulig interesse