Brøndbys cheftræner Jesper Sørensen er ærgerlig over nederlaget på 0-1 til Lyngby BK, og han vurderer, at de blå/gule nu skal vinde de to sidste kampe i Grundspillet.
Brøndby fik et forfærdeligt resultat søndag eftermiddag, da de på udebane til Lyngby BK tabte med 0-1.
Det efterlader Brøndby uden for top 6, efter Silkeborg IF tidligere på dagen slog topholdet FC Nordsjælland, mens Randers FC tog et point på udebane mod Viborg FF.
Læs også: Vallys eller Vallis? ‘Jeg ved ikke, om det er skandaløst. Det er mere bare sjovt’
Og cheftræner Jesper Sørensen forstår alvoren i det.
– Jeg skal lige sluge skuffelsen, at vi ikke får nogle point, indleder Jesper Sørensen sit interview med Discovery+ og tilføjer så:
– Jeg ved godt, hvad det har af betydning i tabellen. Vi er under pres for at skulle vinde de to næste kampe velnærmest. Det er hårde odds, konstaterer han.
Brøndby skal på søndag i en direkte duel mod Silkeborg IF på Brøndby Stadion, og Jesper Sørensen vil rejse sig:
– Vi må på den igen og sikre os, at vi kommer bedst mulig ud til den kamp på søndag.
Foruden Silkeborg IF skal Brøndby også op mod FC Nordsjælland i Grundspillets sidste kamp.
Læs mere fra dagens kamp i Lyngby her.
Læs også: Medie afslører: Brøndby har allerede fået over 100 millioner kroner for Jesper Lindstrøm