1964

Journalist: Brøndby på transferjagt

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Dette er en rygtehistorie

B.T.’s transferjournalist Farzam Abolhosseini tror, at Brøndby IF henter fire spillere i de kommende uger – heriblandt to offensive spillere.

Der har været rapporteret om et stille transfervindue i Brøndby IF, og Carsten V. Jensen har også indikeret, at man ikke skulle forvente for mange nye spillere.

Brøndbys cheftræner Niels Frederiksen har dog offentligt lagt pres på Brøndbys fodbolddirektør, da han ønsker klare offensive forstærkninger, som kan gå ind i startopstillingen.

Det lader til at have rykket på tingene på ledelsesgangene på Brøndby Stadion, for det trækker alligevel op til at blive en pæn transfersommer på Vestegnen.

Læs også: Lige skiftet efter BIF-brud: Ante Erceg færdig i ny klub

I podcasten ‘Transfervinduet’ fortæller B.T’s journalist Farzam Abolhosseini, at han forventer, at klubben lander fire nye spillere, inden transfervinduet lukker i slutningen af august.

Journalisten peger på, at Brøndby køber to spillere til offensiven – én topangriber samt en spiller, der kan placere sig i rummet foran midtbanen og bag angriberne.

Læs også: Tidligere Superliga-profil flirter med Brøndby IF

Derudover mener han også at vide, at Brøndby IF går efter en ny midtstopper, hvilket må ses i lyset af, at både Andreas Maxsø og Sigurd Rosted har kontraktudløb næste sommer – og også kan blive solgt i indeværende transfervindue.

Skaden til Andreas Maxsø giver dog visse komplikationer i forhold til at sælge ham, men norske Sigurd Rosted kan være på affyringsrampen qua sit snarlige kontraktudløb.

Slutteligt føler Farzam Abolhosseini sig overbevist om, at Brøndby IF lander den danske landsholdsspiller, Daniel Wass, som er ude i kulden i Atletico Madrid.

Brøndby IF har allerede fuldført et indkøb i højrebacken Sebastian Sebulonsen, som afløser Andreas Bruus, der har skrevet en fem-årig aftale i Troyes.

Læs også: CV på desperat jagt: Forsøgte at afskippe Pavlovic

Læs også: Hjulsager om BIF-retur: Svært med den nuværende strategi