1964

Kæmpe nedtur: Brøndby kollapser og ryger ud af top 6

Brøndby IF - FC København 1-1

Brøndby er igen ude af top 6 efter et skuffende nederlag på 0-1 til Lyngby BK. Skarpheden manglede for Jesper Sørensens tropper, der nu står foran nogle nervepirrende uger.

Brøndby bookede i mandags en billet i top 6, da de slog FC Midtjylland med 0-1 på udebane takket være en scoring af viceanfører Ohi Omoijuanfo.

Den billet kunne de pænt rive i stykker igen søndag eftermiddag, da de gæstede bundproppen, Lyngby BK.

Læs også: Vallys eller Vallis? ‘Jeg ved ikke, om det er skandaløst. Det er mere bare sjovt’

Brøndby var svage og spillede uden inspiration igennem hele kampen, og skarpheden manglede især hos Ohi Omoijuanfo.

Den norske angriber fik to gode muligheder i første halvleg, men han svigtede blandt andet på en friløber.

I stedet endte det med en 1-0-scoring til hjemmeholdet, da Lyngbys islandske angriber Alfred Finnbogason efter 65 minutter headede kuglen ind bag Mads Hermansen.

Brøndby lagde et pres mod slutningen og havde et par store muligheder, men hjemmeholdet drog fra kampen med alle tre point.

Det efterlader Brøndby med nul point denne søndag eftermiddag og en øjeblikkelig 7. plads i Superligaen.

Brøndby har to kampe tilbage i forårssæsonen. Næste søndag hjemme mod Silkeborg IF, mens man ugen efter møder topholdet, FC Nordsjælland, på Right to Dream Park.

Læs også: Medie afslører: Brøndby har allerede fået over 100 millioner kroner for Jesper Lindstrøm

Relaterede nyheder

Seneste nyt