Brøndby er i top 6 efter en heroisk sejr på udebane mod FC Midtjylland. Ohi Omoijuanfo blev matchvinder.
Det var en mandag ud over det sædvanlige, da Brøndby IF gæstede FC Midtjylland i en uhyre vigtig kamp i jagten på top 6.
Hjemmeholdet fra FC Midtjylland lå på en fjerdeplads med to point mere end Jesper Sørensens tropper, der rodede rundt på en 9. plads.
Tre point kunne derfor rykke gevaldigt for begge klubber.
Første halvleg forløb udramatisk, men Brøndby var tæt på ved norske Håkon Evjen, der dog skulle få en nøglerolle i anden halvleg.
Vinterindkøbet fra AZ Alkmaar leverede en finurlig bold til Simon Hedlund, der tæt under mål lagde en bold på tværs til Ohi Omoijuanfo.
Den norske angriber stod igen på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og så kunne han prikke Brøndby foran med 0-1 efter knap en times spil
FC Midtjylland lagde herefter et tungt pres på Brøndby, hvilket fik cheftræner Jesper Sørensen til at reagere med en indskiftning af blandt andet Josip Radosevic.
Kroaten og de ti øvrige på banen krigede alle tre point hjem, og derfor kravler Brøndby helt op på en 5. plads i ligaen.
Næste opgør er søndag på udebane mod Lyngby BK.
Relaterede nyheder

Få overblikket: Sådan har Brøndby klaret det mod de øvrige top 6-hold i denne sæson
Seneste nyt
