1964

Kaptajn Ohi klar i spyttet: Vi står langt stærkere end i efteråret

Ohi Omoijuanfo mener, at Brøndby står langt stærkere i foråret end i efteråret.
AC Horsens - Brøndby IF 0-2

Ohi Omoijuanfo er overbevist om, at Brøndby står langt stærkere nu, end de gjorde i efteråret. Viceanføreren glæder sig derudover over købet af landsmanden, Håkon Evjen.

Brøndby forstærkede sig massivt i sommerens transfervindue, da man købte spillere for over 50 millioner kroner, men efterårssæsonen var alt andet end imponerende.

Læs også: The Great Dane: Maxsøs nye liv i Colorado Rapids

De blå/gule fik blot 21 point i 17 kampe, hvilket har placeret dem uden for Mesterskabsspillet og på en øjeblikkelig 10. plads i Superligaen.

Derfor skal der andre boller på suppen i den resterende del af sæsonen, og Ohi Omoijuanfo kommer til at lede tropperne ud til forårspremieren mod AC Horsens søndag.

Og den norske skarpretter har store forventninger til sig selv og sine holdkammerater, som han mener har opbygget en vinderkultur i den seneste måneds tid.

– Jeg er optimist, fordi jeg føler vi har skabt en vinderkultur her i opstarten, siger Ohi Omoijuanfo til Ekstra Bladet og tilføjer:

Læs også: Jesper S. om Ohi som viceanfører: Han er en god repræsentant for os

– Vi står langt stærkere end i efteråret, fordi vi haft tid til at træne sammen, så vi nu har bedre kemi og spilforståelse med hinanden.

Den norske angriber nævner blandt andet, at man skal huske, at han og Nicolai Vallys var nye i efteråret, og at de nu har lært hinanden at kende.

Og så glæder han sig til at se Håkon Evjen i aktion. Den 22-årige nordmand, der skiftede til Brøndby i januars transfervindue.

– Jeg er overbevist om, at Håkon Evjen bliver en klar forstærkning for os, slutter han.

Læs også: Trods knytnæveslag: Slipper uden straf

Relaterede nyheder

Seneste nyt