1964

KEP til Brøndby: ‘Køb ham – Det er et godt match’

TV3 Sports fodboldekspert Kenneth Emil Petersen mener, at Brøndby bør købe Kasper Kusk i AaB.

Brøndbys mangler offensiv pondus, hvilket har været tydeligt i sæsonens første to ligakampe mod henholdsvis AGF og FC Nordsjælland.

I premierekampen mod århusianerne vadede Brøndby IF i chancer, men de lavede den ene direktør efter den anden.

Læs også: Journalist: Wass og Brøndby IF har forhandlet personlige detaljer på plads

I anden runde kampen mod FC Nordsjælland virkede de handlingslammet på den sidste tredjedel af banen, og det var kun et tvivlsomt straffespark, der fik dem på tavlen i det opgør.

De offensive problemer er nogle, som Brøndbys cheftræner Niels Frederiksen har adresseret ved flere lejligheder, og han kræver handling fra Carsten V. Jensen.

TV3 Sports fodboldekspert Kenneth Emil Petersen forsøger nu at hjælpe Brøndbys fodbolddirektør på vej på transfermarkedet.

Ifølge ham er der nemlig en oplagt transfer i AaB’s 30-årige offensivspiller Kasper Kusk, som blot har fået 23 minutter i sæsonens to første kampe i Superligaen.

– Kasper Kusk skal have mere spilletid, og Brøndby spiller et system, han før har haft stor succes i, siger fodboldeksperten og tilføjer.

Læs også: Tidligere Superliga-profil flirter med Brøndby IF

– Der kunne jeg sagtens se ham bidrage med mål og assists. Det tror jeg er et godt match, slutter han transfersnakken om Kusk til Brøndby IF.

Kasper Kusk har allerede kontraktudløb i AaB ved årsskiftet, og derfor kan han frit forhandle med interesserede klubber.

Offensivspilleren har en fortid i FC København, hvor han spillede fra 2015 til 2018. I udlandet har han repræsenteret hollandske Twente.

Læs også: CV på desperat jagt: Forsøgte at afskippe Pavlovic