1964

Köln: Andersson kunne ikke blive enig med Brøndby IF

Sebastian Andersson har været tæt på et skifte til Brøndby IF, men den svenske angriber er rejst tilbage til sin tyske klub FC Köln, hvor han ikke ventes at få en rolle i den kommende sæson.

TV3 Sport skrev, at Brøndby IF købte Sebastian Andersson i FC Köln, og at en handel kunne offentliggøres meget snart, men aftalen trak ud – og nu er den død.

Læs også: Se målet her: Daniel Wass scorer vanvidskasse for Atletico Madrid

Sky Sports kunne afsløre, at den 190 centimeter højde svensker var rejst hjem til FC Köln efter at have befundet sig på den københavnske Vestegn i de seneste par dage for at fuldføre skiftet.

Der har været spekuleret i, at Sebastian Andersson dumpede lægetjekket i Brøndby IF – præcis, som han gjorde for 12 måneder siden, da han var tæt på Antalyaspor, men det er ikke sandt, meddeler FC Kölns sportsdirektør, Thomas Kessler.

– Han rejser tilbage til os, fordi han ikke kunne blive enige med klubben om de økonomiske rammer, siger sportsdirektøren i et interview med Sky Sports.

Læs også: Tidligere Superliga-profil flirter med Brøndby IF

Sebastian Andersson får da også en svimlende hyre i FC Köln, for han tjener hele 15 millioner kroner om året, hvilket Brøndby IF umuligt ville kunne imødekomme.

Det er dog nærliggende at gisne om, at FC Köln kun fortæller den halve sandhed, og ikke vil ud med, at Brøndby IF måske også har trukket sig som følge af lægetjekket.

Sebastian Andersson vender nu snuden hjem mod FC Köln, hvor han formentlig tilslutter sig reserverne eller forsøger at lande en kontrakt i anden klub. Brøndby IF-skiftet er død.

Læs også: Journalist: Wass og Brøndby IF har forhandlet personlige detaljer på plads

Læs også: Medie: Brøndby arbejder på transferfrit Durmisi-scoop