1964

Modstridende meldinger om Ohi

Det forlød, at Ohi Omoijuanfo var rejst til Danmark for at lukke sit skifte til Brøndby IF, men det afviste hans serbiske klub, Røde Stjerne senere. Nu forlyder det så, at nordmanden ER landet i Danmark, og at alt nærmest er på plads.

Tidligt tirsdag morgen kunne man læse, at Brøndby IF havde fået accepteret et bud på Ohi Omoijuanfo, som netop nu var på vej til den københavnske Vestegn for at lukke en aftale med de blå/gule.

Der manglede blot et lægetjek, inden underskriften kunne sættes på en tre-årig kontrakt, og det forlød samtidig, at hans klub, Røde Stjerne, var helt med på planen om at sende den 28-årige spids under Niels Frederiksens vinger i Brøndby IF.

Men så kunne man læse i serbisk presse, at Røde Stjerne nægtede, at Ohi Omoijuanfo havde fået fri til et klubskifte, og at han stadig var i Serbien og endda i spil til morgendagens storkamp mod Partizan i den serbiske Super Liga.

Norsk TV2 afslører dog, at Ohi Omoijuanfo ER i København i dag. Mediets journalist Arilas Ould-Saada skriver, at det er et nyt spil fra den serbiske klub i de anspændte forhandlinger, men at angriberen er i Danmark.

Den danske transferguru Søren Sorgenfri skriver også på sine sociale medier, at Ohi Omoijuanfo-handlen er på sporet, og at alt er på plads – blot mangler det obligatoriske lægetjek.

Mest læste artikler i de seneste ti dage:
1. Brøndby-bud forventes accepteret: Forhandling om løn pågår netop nu
2. Brøndby IF og Viborg FF i dialog om transfer af Christian S.
3. Kort tid til deadline: Brøndby IF jagter TRE nye forstærkninger
4. Nu skal Brøndby vælge: Helenius og Omoijuanfo koster det samme
5. Pludselig stod Wass på træningsbanen: ‘Ville ikke sætte gang i nogle rygter’