1964

Kvistgaarden splittet om Maxsø-fremtid

broendby-if-2048x1366

Brøndby IF’s unge angriber, Mathias Kvistgaarden, elsker at have Andreas Maxsø i klubben, men han håber også, at anføreren får sine drømme opfyldt.

Andreas Maxsø har taget hul på sit sidste kontrakt-år i Brøndby IF, efter han for nu lidt over tre år siden skiftede til de blå/gule på en fri transfer efter mindre succesfulde ophold i Osmanlispor, FC Zürich og KFC Uerdingen.

Da den danske midtstopper skrev kontrakt med Brøndby IF, lavede ham og Carsten V. Jensen en klar karriereplan, der betød, at Andreas Maxsø skulle sælges til udlandet efter et par sæsoner, og derfor fik han også indskrevet en række frikøbsklausuler.

Over to omgange har han været snublende nær et skifte til udlandet – først til russiske FK Rostov og senere til Bordeaux i Frankrig, men faktum er, at han stadig er på Vestegnen.

Derfor har Andreas Maxsøs fremtid været lystigt diskuteret, og hans holdkammerat, Mathias Kvistgaarden, blev spurgt om, hvorvidt han håbede, at anføreren blev i klubben, da han gæstede Superligahjørnet på Discovery+ for nyligt.

– Det er svært at sige. Som ung spiller er det altid dejligt at have sådan en type i truppen, men som ven og kammerat håber jeg, at han får sine ønsker opfyldt, siger den talentfulde Brøndby-angriber og fortsætter.

– Jeg håber, at det går den vej, han vil have det, men som ung spiller er jeg sindssyg glad for at have ham omkring mig. Han er den type, der kan hive holdet op ved at være den anfører, han er, fortæller Mathias Kvistgaarden i programmet.

Andreas Maxsø var i det netop overståede sommertransfervindue også meget tæt på at lande en aftale med israelske Maccabi Tel Aviv, men bedst som det trak op til en transfer, blev forsvarsspilleren skadet i flere uger.

Brøndby-anføreren kan allerede til januar begynde at forhandle med interesserede klubber, inden han i sommeren 2023 kan skifte på en fri transfer.

Redaktionen anbefaler…
1. Ni spillere kan forlade Brøndby IF: Profilerede navne står foran kontraktudløb
2. Stort drama: Alpha overvejer at nedlægge sig selv
3. Brøndby IF tæt på at blive solgt: Men Jan Bech bliver
4. Retssag mod Riveros: Ekskæresten kræver stort beløb
5. Arsenal i kontakt med Lindstrøm: Koster 144 millioner kroner