Fanafdelingen og Brøndby IF meddeler begge på deres officielle medier, at de er blevet enige om en samlet aftale, der nu skal til afstemning hos Fanafdelingens medlemmer.
Det er blot én måned siden, at Fanafdelingen meldte ud, at de havde trukket sig fra forhandlingerne med Global Football Holdings og Brøndby IF omkring en værdiaftale.
De kunne ikke se sig selv indgå en aftale, fordi den ikke var juridisk bindende.
Men siden vendte parterne tilbage til forhandlingsbordet, og torsdag formiddag er der opløftende nyt.
Fanafdelingen og Brøndby IF skriver begge, at de er blevet enige om en aftale.
Den aftale skal nu sendes til afstemning blandt Fanafdelingens medlemmer, som skal stemme for, imod eller blankt.
Der er tale om en todelt aftale. Den ene er juridisk bindende, mens den anden er en hensigtserklæring.
Du kan læse mere om værdiaftalen på Brøndbys hjemmeside HER.
Seneste nyt
