1964

Mærkværdigt: Vil ikke afsløre navnene

sydsiden

Den nye næstformand i Brøndby IF, Scott McLachlan, kan ikke huske navnene på de 14 mand, der står bag Global Football Holdings, der netop har opkøbt de blå/gule.

Efter mange måneder med intense rygter har Brøndby IF meldt ud, at de er blevet opkøbt. Køberen er Global Football Holdings, som nu har aktiemajoriteten i klubben.

På et pressemøde, der bliver afholdt netop nu, sidder Scott McLachlan, som repræsenterer Global Football Holdings, og som står til at blive næstformand i Brøndby IF.

Den 52-årige amerikaner blev spurgt, hvem der ellers kommer til at eje Brøndby IF – med andre ord. Hvem er de 14 personer, der også har ejerskab i Global Football Holdings og dermed Brøndby IF.

Det ville han umiddelbart ikke ud med.

– Jeg kan ikke huske de 14 navne, lød det fra den kommende næstformand, Scott McLachlan.

Det blev dog bekræftet, at den omdiskuterede David Blitzer er en del af investorgruppen.

Fanafdelingens repræsentant Claus Bjørn Billehøj er med på pressemødet, og han fortæller, at han har set navnene på de personer, der er en del af Global Football Holdings.

Heller ikke han fortæller dog, hvem personerne bag selskabet er. Men han slår fast, at han har fuld tillid til de nye ejere af Brøndby IF.

Redaktionen anbefaler…
1. 
Medie: Brøndby har Randers-profil på blokken
2. Medie: Frankfurt kræver 300 millioner kroner for Lindstrøm – Arsenal spøger stadig
3. Avis: Brøndby fyrer Masterclass-chef
4. Efter blodigt overfald i Hytten: ‘Det kom ud af det blå’
5. Alpha på stadion efter derby: Bevar Brøndby IF!