1964

Medie: Brøndby arbejder på transferfrit Durmisi-scoop

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Brøndby IF arbejder angiveligt på at hente Riza Durmisi hjem til Vestegnen. Venstrebacken har et år tilbage af sin kontrakt med Lazio, og Brøndby kan slippe uden at skulle betale en overgangssum.

Brøndby IF har tidligere været kædet tæt sammen med Riza Durmisi, og i 2020 var de blå/gule tæt på at lande en aftale med venstrebacken.

Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen valgte dog at droppe signingen af Riza Durmisi, fordi han vurderede, at økonomien var for høj.

Læs også: Officielt: Pavlovic fortid i Brøndby IF

Det fik Riza Durmisi til at rette en hård kritik af Brøndby IF, men tiden læger alle sår – måske da.

Ifølge Radiosei og Corriere dello Sport er Riza Durmisi nemlig på vej mod et overraskende comeback til Brøndby IF, som kan hente ham uden at skulle betale en overgangssum.

Medierne skriver, at Brøndby i øjeblikket arbejder på at hente venstrebacken tilbage, og at der er en god sandsynlighed for, at det sker. Det kræver dog, at Riza Durmisi giver afkald på en stor del af sin Lazio-løn.

Den 28-årige venstreback har et år tilbage af sin store aftale i Lazio, og den italienske klub er klar til at lade ham gå for at slippe for at betale den høje hyre til ham.

Læs også: Hjulsager om BIF-retur: Svært med den nuværende strategi

Riza Durmisi forlod Brøndby IF i 2016, da han rykkede til Real Betis, som siden solgte ham til Lazio. I den italienske klub har han dog været en stor fiasko.

Derfor har han været udlejet til Nice, Salernitana og senest Sparta Rotterdam, men nu skal karrieren – måske – genstartes, hvor det hele startede.