Brøndby har Louka Prip på en liste over mulige transferemner til sommer, men endnu foreligger der ikke en officiel henvendelse på AaB’s bord.
Sommerens transfervindue er ikke langt væk, og Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen har afsløret, at man kommer til at være aktive på både ind- og afgange.
Derfor har han også udarbejdet en liste med mulige emner, og ifølge B.T.’s podcast ’Transfervinduet’ står AaB’s Louka Prip på den liste.
Podcasten erfarer, at Brøndbys interesse i AaB’s offensivspiller ikke er ny, for de har tidligere kigget nærmere på ham og undersøgt muligheden for at hente ham.
Denne gang er interessen i Louka Prip dog på et meget tidligt stadie.
Brøndby har nemlig endnu ikke sendt en officiel henvendelse til det nordjyske, tilføjet mediet.
Læs også: TV-eksperter trækker på smilebåndet over Wass-kritik
25-årige Louka Prip kom til AaB i 2021, da klubben hentede offensivspilleren i AC Horsens,.
Til sommer har han to år tilbage af sin aftale i Nordjylland.
Louka Prip står i denne sæson noteret for et mål og fem assists i 27 kampe for et skidt kørende AaB-hold, der i overhængende fare for at rykke ud af Superligaen.
Læs også: Avis: Jan Bech har været i dialog med spansk sportsdirektør