Brøndby har fået et bud på Sebastian Sebulonsen, der ligner en mand på vej væk.
Sebastian Sebulonsen ligner en mand, der har spillet sin sidste kamp for Brøndby.
Den italienske transferjournalist Gianluca Di Marzio skrev torsdag, at Sassuolo var meget interesseret i at hente nordmanden, og at de ville indlede forhandlingerne med Brøndby.
Læs også: Forhandlinger starter: Serie A-klub vil købe Sebulonsen
Nu beretter selvsamme journalist, at de italienske oprykkere har afgivet et indledende bud på højrebacken.
Et skifte ligger i kortene.
broendbyforfan.dk hører, at Sebastian Sebulonsen gerne vil tage skiftet denne sommer.
Ifølge Gianluca Di Marzio har Brøndby endnu ikke svaret på buddet, men det forventes, at Brøndby vil indgå i en dialog, så der kan komme enighed om en transfer.
Brøndby har i øjeblikket Justin Che og Sean Klaiber til at dække højrebacken, men vil formentlig gå på jagt efter en afløser, såfremt Sebastian Sebulonsen bliver solgt.
I vinter var Bologna ude med snøren efter den 25-årige højreback, der nu ser ud til at rykke et skridt tættere et skifte Serie A-oprykkerne fra Sassuolo.
Han har kontraktudløb i Brøndby i sommeren 2026.
Læs også: Medie: Udenlandske klubber viser interesse for Sebulonsen












