Brøndby har sonderet markedet intenst, inden klubben valgte at forfremme Julius Ohnesorge fra teknisk direktør til fodbolddirektør.
Brøndby har endelig fundet afløseren for Benjamin Schmedes.
Det bliver klubbens tekniske direktør Julius Ohnesorge, der tager et stort skridt op og bliver ny fodbolddirektør på Vestegnen.
Læs også: Medie: Danske topklubber kigger på SV Darmstadt-boss
Brøndbys bestyrelsesformand Jan Bech Andersen udtaler i en pressemeddelelse, at tyskeren ikke har efterladt nogen tvivl om, at han er den rette mand til jobbet.
Men Brøndby har undersøgt markedet grundigt.
Ifølge TV2 Sports oplysninger var der flere i spil til direktørjobbet – blandt andet danske Søren Pedersen, som er fodbolddirektør i Randers FC.
Mediet beretter, at Søren Pedersen var i dialog med Brøndby i dagene omkring bestyrelsesmødet tilbage i slutningen af april, men Global Football Holdings valgte at kigge en anden vej.
Derudover røg en anden kandidat ud af ræset på grund af lønkrav, mens en tredje kandidat undervejs blev forfremmet i sin klub og dermed forpassede muligheden for Brøndby-jobbet.
Kort efter offentliggjorde klubben, at de havde forlænget hans kontrakt og samtidig givet ham en plads i direktionen.
Læs også: Schmedes færdig i Brøndby til sommer: Er han afløseren?















