Brøndby henter et stort talent i FC Helsingør.
Brøndby er tæt på at kunne præsentere en spændende offensivspiller i form af den kun 17-årige Emil Morgan.
Det erfarer Tipsbladet.
Læs også: Medie: Fredericia jagter BIF-reserve – Schmedes tøver
Ifølge mediets oplysninger er Brøndby tæt på at have en aftale på plads med FC Helsingør om en transfer af den unge offensivspiller.
Teenageren blev som kun 16-årig indlemmet i FC Helsingørs seniortrup, og Brøndby kaprer nu stortalentet, der havde kontrakt i 2. divisionsklubben frem til sommeren 2027.
Tipsbladet skriver ikke, hvor meget Brøndby må slippe for den purunge offensivspiller.
Han står i denne sæson noteret for ét mål i to kampe i 2. divisionsklubben, og han ventes snart officielt på plads på Vestegnen.
Brøndby har i de senere år investeret mere og mere i Brøndby Masterclass, og denne transfer skal ses i lyset af det.
Han tiltræder nemlig i første omgang på Brøndbys U19-mandskab.
Læs også: Schmedes og Pentz lokkede ny BIF-angriber: Droppede store økonomiske tilbud












