1964

Medie: Brøndby kan score op mod 75 mio. kr. på Slimane

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Niels Frederiksen, cheftræner [P7881](Brøndby IF)

Anis Slimane kan ende med at indbringe Brøndby op mod 75 millioner kroner, vurderer Ekstra Bladet, der ser VM som nøglen til et stort salg.

Anis Slimane tilsluttede sig Brøndby IF’s U/19-hold i 2020, da Carsten V. Jensen hentede den unge midtbanespiller i 2. divisionsklubben, AB.

Siden har karrieren taget fart for den unge dribler, der er blevet en vigtig spiller på Superliga-mandskabet og har fået sin debut som landsholdsspiller for Tunesien.

Snart kan et nyt kapitel måske skrives i historien om Anis Slimane. Udlandet.

Midtbanespilleren drømmer om et skifte til det store udland, Carsten V. Jensen ser dollartegn, og han står foran et kontraktudløb i sommeren 2024.

Ekstra Bladet skriver også i en længere artikel om Brøndby IF’s kommende transferaktiviteter, at Anis Slimane er på affyringsrampen på den københavnske Vestegn.

– Det vil være helt naturligt, hvis han bliver solgt efter VM-slutrunden. Måske til januar, men senest næste sommer, hvor han vil have ét år igen af aftalen, skriver avisen.

Anis Slimane forventes at blive en del af Tunesiens VM-trup, hvor Brøndby-profilen vil skulle duellere mod store nationer som Danmark og Frankrig.

En VM-slutrunde er et glimrende udstillingsvindue, og derfor vurderer Ekstra Bladet, at hans pris kan hakkes gevaldigt i vejret, hvis han gør sig positivt bemærket.

– Bliver han udtaget og leverer en fornuftig slutrunde, kan der måske ligge 60-75 mio. kr. og vente for Brøndby, fordi han trods alt kun er 21 år.

Brøndby IF kommer til at rydde gevaldig op i truppen i løbet af de kommende måneder, og ti spillere er ifølge Ekstra Bladet på vippen i klubben – læs mere her.

Redaktionen anbefaler…
1. 
Lokalmedie: Viking FK vil hive Bell hjem fra Brøndby IF
2. Medie: Brøndby har Randers-profil på blokken
3. Medie: Brøndby IF kan slå transferrekord til januar
4. Afsløring: Tyske klubber sværmer om Mads Hermansen
5. Medie: Brøndby kæmper mod FCK, AGF og Ajax om svensk keeper

Måske du også synes om...