1964

Medie: Brøndby kigger på dyr Lyngby-komet

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Jan Bech Andersen, bestyrelsesformand [P3164](Brøndby IF)

Brøndby har angiveligt også et godt øje til 20-årige Lukas Hey, der også har en seriøs bejler i AGF.

Lyngby Boldklub har været forårets helt store oplevelse, hvor de er gået fra en stensikker nedrykker til en seriøs overlevelseskandidat.

En af nøglerne bag Lyngbys genopstandelse er Lucas Boel Hey.

Den 20-årige midtstopper har været så stor en profil for de kongeblå, at der er stor rift om at sikre hans underskrift.

Ekstra Bladet skriver, at flere Superliga-klubber udviser interesse i Lucas Hey, der står foran kontraktudløb om to sæsoner.

Læs også: TV-eksperter trækker på smilebåndet over Wass-kritik

Ifølge avisens oplysninger er det dog planen, at Lyngby allerede den kommende sæson trykker på salgknappen – ét år før kontraktudløb.

Ekstra Bladet tilføjer, at AGF er meget interesseret i at tilknytte stopperen, men der er også interesse fra Brøndby.

Det erfarer B.T. i deres transferpodcast Transfervinduet.

Ifølge podcasten sad både AGF og Brøndby på lægterne i weekendens kamp mellem Lyngby og FC Midtjylland for at kigge nærmere på den 20-årige stopper.

Det forlyder dog, at det er AGF, der er længst fremme i deres interesse, men det er et navn, som tilsyneladende også er på Carsten V. Jensens liste.

Læs også: Trapzonspor vil rive Stryger Larsens kontrakt over: CV vil ikke afvise mulig interesse

Lyngbys fodbold- og talentchef Nicas Kjeldsen bekræfter til Ekstra Bladet, at der er flere danske klubber, der kigger med.

– Jeg vil ikke kommentere på enkelte klubber lige nu og her, men der er da klubber her i Danmark og i udlandet, der spørger på ham.

Læs også: Avis: Jan Bech har været i dialog med spansk sportsdirektør

Lyngby slipper dog ikke det 20-årige stortalent for en slik, for cheftræner Freyr Alexandersson udtalte i weekenden, at man gerne vil have 20 millioner kroner for ham.

Det skete i et interview med bold.dk, hvor cheftræneren havde meget rosende ord til overs for den unge knægt.

– Han er voldsom. En ung dreng, der kommer fra vores akademi og som har udviklet sig sindssygt godt. Jeg vil rose ham mest for hans mentalitet. Han har taget ansvar og bygget på fra start, sagde Lyngby-træneren og tilføjede:

– Han er en rigtig moderne forsvarsspiller, som er rigtig god på kuglen, stærk en-mod-en, læser spillet godt og er farlig på dødbolde. Han er bare en kæmpe chef.

Det ventes, at sommerens transfervindue bliver et travlt et af slagsen for Brøndby, der også er blevet kædet sammen med AaB’s offensivspiller, Louka Prip.

Derudover er klubben angiveligt også tæt på at sige farvel til amerikanske Christian Cappis, hvilket du kan læse mere om her.

Relaterede nyheder

Seneste nyt