1964

Medie: Brøndby lurer på tidligere Silkeborg-anfører

Carsten V. Jensen, fodbolddirektør [P7892](Brøndby IF), Daniel Wass [P1257] (Danmark)

Transfergossip

Brøndby ønsker at forstærke offensiven, og ifølge B.T.’s oplysninger lurer klubben på at hente Magnus Mattsson, der tidligere har været anfører for Silkeborg IF.

Transfervinduet er få dage væk, og Brøndby forventes at være særdeles aktive, eftersom klubben i de kommende transfervinduer ønsker at forstærke sig så markant, at man kan kæmpe fast med om det danske mesterskab.

Den kommende Brøndby-cheftræner kommer til at få en afgørende rolle i rekrutteringen af nye spillere, men den sportslige ledelse anført af Carsten V. Jensen er allerede i gang med at forberede sig på mulige forstærkninger til holdet.

B.T. erfarer i den seneste udgave af ‘Transfervinduet’, at Brøndbys sportslige ledelse har et godt øje til Magnus Mattsson, der i øjeblikket er på kontrakt i hollandske Nijmegen.

Der er endnu intet konkret mellem parterne, da Brøndby først kommer til at handle, når en ny cheftræner er på plads, men den unge dansker skulle være et navn der er højt på Carsten V. Jensens ønskeliste.

Magnus Mattsson er et velkendt navn i dansk fodbold, for han er et produkt af Silkeborg IF’s akademi, og han spillede i klubben frem til sommeren 2021.

Få måneder inden Magnus Mattssons skifte fra Silkeborg til Nijmegen, var han nøglespilleren i klubbens oprykning til Superligaen, da han bar anførerbindet og blev klubbens topscorer.

Offensivspilleren scorede 19 mål i 28 kampe i den sæson i 1. divisionen, mens han også bidrog på assistlisten.

Siden skiftet til Holland har han haft pæn succes på trods af, at skader har sat ham ud af spillet i perioder.

I sin første sæson fik han 27 kampe med fire mål til følge, mens han i denne sæson står noteret for ni kampe og to mål.

Den 23-årige dansker har halvandet år tilbage af sin aftale med Nijmegen.