Brøndby er angiveligt meget interesserede i Norwich-danskeren, Jacob Lungi Sørensen, men klubben har en anden nordisk 6’er som førsteprioritet, melder B.T.
Brøndby er på markedet efter nye spillere, og ved midnat brager vinduet op, så de danske klubber kan slå sig løs og hente nye spillere.
Carsten V. Jensens førsteprioritet er at hente en ny 6’er, og ifølge B.T.’s oplysninger er der stigende interesse i Jacob Lungi Sørensen fra Norwich.
Det melder avisen i deres transferpodcast.
Jacob Lungi Sørensen har været på blokken i de seneste uger, og nu skulle Brøndby have optrappet interessen i den danske midtbanespiller.
– Vi hører, at rygtet holder. Det er ikke noget, der er ved at være underskrevet, men vi kan godt sige, at det nærmer sig, lyder det fra en af B.T.’s journalister.
Læs også: Transfervinduet åbner snart: Her er Brøndbys plan
En anden af avisens journalister tilføjer dog, at han hører, at der ikke pågår forhandlinger, men at man rigtig nok er meget interesserede.
B.T. erfarer videre i podcasten, at Brøndby har en anden – endnu unavngiven – nordisk 6’er på ønskelisten.
Han skulle angiveligt være klubbens førsteprioritet, men forbindelsen til Jacob Lungi Sørensen er tilsyneladende meget varm.
Læs også: Brøndby gav op på Pyndt: ‘Stort set alle klubber i DK var interesserede’
Nedrykkere sættes i forbindelse med Brøndby
Carsten V. Jensen kigger også mod de nordjyske nedrykkere fra AaB, hvor der potentielt kan gøres et par scoops.
Avisen nævner, at både Louka Prip og Lars Kramer figurerer på Brøndbys liste, men det virker ikke realistisk, at de blå/gule slår til og henter dem.
Brøndby var angiveligt også interesserede i at hente Louka Prip sidste år, så hans navn har stået på CV’s liste over en længere periode.
Læs også: Tidligere Brøndby-målmand flytter hjem: Drømmer om retur til Brøndby
Relaterede nyheder

CV: Kun vi ville betale prisen for Vallys – Vil holde på ham resten af karrieren

Brøndby havde legendesøn i kikkerten: Nåede ikke særlig langt i forhandlingerne

Alves gav FC Nordsjælland lang næse efter to timers møde: Ville til Brøndby IF

FCK forsøgte at gafle Brøndbys 15-årige stjerneskud: Tilbød en langt mere attraktiv lønpakke
Seneste nyt
