1964

Medie: Galatasaray varme på Slimane

Transfergossip

Den tyrkiske storklub Galatasaray er fortsat meget interesserede i at hente Anis Slimane, men klubben overvejer i øjeblikket flere spillere. Sikkert er det dog, at en midtbanespiller skal ind.

Anis Slimane har været rygtet væk fra Brøndby i de seneste uger, efter han ikke ønsker at forlænge den aftale med klubben, der udløber i sommeren 2024.

Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen er derfor åben for at lytte på tilbud på den tunesiske landsholdsspiller, der tidligere på vinteren var med til VM-slutrunden i Qatar.

Selvom Anis Slimane har et skjult til salg-skilt hængende om halsen, er det ikke væltet med tilbud på Carsten V. Jensens bord, men der er angiveligt interesse i hans underskrift.

Sporx skriver, at Galatasaray har Anis Slimane højt på ønskelisten, og at man overvejer at gå efter midtbanemanden til at forstærke sig i løbet af januars transfervindue.

Ifølge mediet er det sikkert, at Galatasaray henter en midtbanespiller i løbet af de kommende dage, og klubben har også Nicolas Raskin fra Standard Liege samt Amir Hadziahmetovic fra Konyaspor på blokken.

Anis Slimane kom til Brøndby i 2019, da man hentede den unge midtbanespiller i 2. divisionsklubben AB. Kort efter sit skifte til U/19-mandskabet blev han rykket op på førsteholdet.

Ifølge flere medier håber Brøndby på at få et beløb over 40 millioner kroner for Anis Slimane.