1964

Medie: Her er Brøndbys vidersalgsklausul på Jesper Lindstrøm

Jesper Lindstrøm kan blive en endnu større forretning for Brøndby, der har en gunstig videresalgsklausul på den VM-aktuelle dansker.

Jesper Lindstrøm forlod Brøndby i sommeren 2021, da den danske midtbanespiller blev solgt til den tyske storklub, Eintracht Frankfurt.

Masterclass-guldfuglen indbragte Brøndby omkring 52 millioner kroner, men det beløb står til at blive meget højere.

Eintracht Frankfurt arbejder hen mod at sælge den danske landsholdsspiller i sommeren 2023, og det er her, Brøndby kan skumme fløden.

Ekstra Bladet erfarer, at Brøndby har en videresalgsklausul på 15 procent af det beløb, der overstiger transfersummen på 52 millioner kroner.

I de tyske medier berettes der om, at Eintracht Frankfurt kræver mellem 225- og 262 millioner kroner for VM.danskeren, og hvis det bliver prisen, vil Brøndby få yderligere 26 til 31,5 millioner kroner – alt efter hvor transferprisen lander.

Ekstra Bladet tilføjer også, at Brøndby har fået tre-fire millioner kroner i bonus som følge af Eintracht Frankfurts europæiske succes, som kulminerede i foråret, da klubben vandt Europa League.

Dermed er den samlede salgspris i øjeblikket på omkring 55 millioner kroner.