1964

Medie: Marcondes giver Brøndby lang næse – igen, igen, igen

Transfergossip

Emiliano Marcondes var et hot navn i Brøndby, som prøvede at hente ham til det sidste. Den danske offensivspiller har dog valgt at skifte retur til FC Nordsjælland.

Brøndby er på markedet efter offensive forstærkninger, og især på den offensive midtbane har man ønsket at tilføje yderligere kvalitet.

Især ét navn er gået igen på rygtebørsen – og har gjort det i de seneste mange transfervinduer – nemlig Emiliano Marcondes.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Brøndby forsøgt at leje Bournemouth-reserven helt indtil det sidste i dette transfervindue, men han har valgt at kigge andre veje.

Avisen beretter, at Emiliano Marcondes har sagt nej tak til Carsten V. Jensen for i stedet at vende retur til FC Nordsjælland, der dermed lejer ham sæsonen ud.

Brøndby var angiveligt meget ivrige i jagten på at lande Emiliano Marcondes på en lejeaftale resten af sæsonen, men det har haft betydning for hans valg, at han kan blive en del af guldkampen frem for at skulle kæmpe om en plads i top 6.

Og det er langt fra første gang, at Brøndby får den kolde skulder af den dygtige offensivspiller.

Brøndby jagtede ham i vinteren 2017, da hans kontrakt var tæt på udløb med FC Nordsjælland, men dengang sendte Farum-klubben ham til Brentford i England.

Emiliano Marcondes var også i dialog med Brøndby i sommeren 2020, da det stod klart, at han skulle væk fra Brentford, men danskeren med de brasilianske rødder kiggede i stedet mod FC Midtjylland.

Denne vinter prøvede Brøndby så atter, men for tredje gang valgte Emiliano Marcondes en anden klub over Brøndby. Det er ikke et match made in heaven.

Mest læste artikler seneste syv dage